Transkription af interview med Andreas.

Interviewet er foretaget af Camilla Marie.

Observatør: Fredrik

MSM:

Mål: IP skal forklare, hvorfor han synes, cafépenge skal afskaffes.

Spørgeplan: Jeg kender IP’s holdning til emnet, så jeg skal passe på med trigger spørgsmål, da det bare kan lukke ham af.

Ideer til nøglespørgsmål:

Hvad er det du mener med at en afskaffelse af den hjemmeboende SU, gavner samfundet?

Der er elever, som ikke kan forvente at deres forældre kan støtte dem. SU’en er for dem en hjælp til at sørge for, at det ikke bliver en belastning at uddanne sig. Kan du forstå at man er bange for, at en afskaffelse kan forhindre de økonomisk svageste i at uddanne sig?

Afskaffelsen betyder, at de hjemmeboende unge skal arbejde op til 15 timer om ugen, ved siden af studiet. Hvilke konsekvenser kan det have for elevernes skolearbejde?

Metode: Jeg ved at IP er imod cafépengene og jeg ved at han synes det er en besparelse som er værd at tage. IP er ikke ekspertkilde, og derfor bygger jeg mine spørgsmål ud fra det faktum, at han er en erfarings kilde. IP er selv studerende, og jeg ved at han selv har modtaget ”cafépengene” da han gik i gym.

Interview

IW: Andreas, du er for afskaffelsen af den hjemmeboende SU. På hvilket måde mener du afskaffelsen kan gavne samfundet?

IP: Jeg vil sige at i første omgang så synes jeg, at alle de penge, som regeringen bruger på hjemmeboende SU, de kan bruges fornuftigere og andre steder. Og jeg synes, at jamen.. de kan bruge på, f.eks. nu lagde den gamle regering op til at de kunne bruges på folkeskoleområdet, men jeg synes måske, de skal bruges på nogen af dem, som har mere brug for pengene.  Det kan være de svage i samfundet, eller folk på overførelsesindkomst. Det er nogle som i højere grad skal støttes, end os unge som i en større udstrækning, har mange muligheder foran os, og på den måde ikke bare, skal have penge af regeringen.

IW: Kan du komme med nogle mere konkrete eksempler på, hvad du synes, pengene skal gå til?

IP: Jamen som jeg sagde, overførselsindkomst, jeg synes at folk som står enormt svagt i samfundet, som f.eks har været ramt af tragedier, eller som er plaget af et alkohol- eller stofmisbrug skal hjælpes og aflastes, og der kunne mange af pengene bruges i stedet. Jeg føler de kommer mere til gavn der, i stedet for hos folk der har gode muligheder.

IW: Der er nogle elever, som ikke kan forvente, at deres forældre kan støtte dem, mens de er hjemmeboende. Og for nogle vil det her så blive en belastning for ikke at kunne uddanne sig. Kan du forstå, at man kan frygte, at de her svagt stillede ikke får nok ud af deres uddannelse så? Eller?

IP: Det kan jeg sagtens forstå. Men jeg synes der er flere aspekter i det. For det første så synes jeg, at der skal oprettes, som der også har været på tale, en særlig pulje som skal  gå til netop de elever hvor forældrene ikke har mulighed for at hjælpe. Fordi sådan nogle vil der jo altid være og derfor synes jeg, der skal være en ekstraordinær pulje, men hvor meget den skal være på vil jeg ikke gå ind i. Men jeg synes det må være op til den enkelte, så vidt muligt, at tilstræbe sig til at få et studiejob og i selv bidrage.

IW: Der er tal der viser, at netop de her udsatte, som du selv snakker om, skal arbejde op til 15 timer om ugen, for så at få det til at hænge sammen. Det er altså studerende der skal det, ved siden af deres skole. Hvilke konsekvenser tror du, det kan få, for indlæringen?

IP: Jamen jeg tror som udgangspunkt ikke, at det vil have de store konsekvenser.  I første omgang, vil det selvfølgelig have nogle meget små faglige konsekvenser, for min egen erfaring er, at man har tid til at arbejde, når man går på f.eks. gymnasium og bor hjemme. Og bor man hjemme, har man ikke de store forpligtelser,  udover at man skal møde op i skolen. Så det må være fair at kræve af folk, at de skal tage vare på dem selv. Og det indebærer også at have et job.

IW: Nu har du selv gået i gymnasiet. Modtog du hjemmeboende SU dengang?

IP: Jeg modtog SU, da jeg fyldte 18 ja, i 3.g. Og jeg fik ikke mindste SU, for så høj er mine forældres indkomst ikke, men jeg fik noget på grænsen. Tror jeg fik lidt over 1200 kroner om måneden. Og de gik, og det er også derfor jeg mener, som jeg gør, de gik til – ja lad os kalde det cafépenge. Druk og jeg havde en bil på det her tidspunkt og SU’en løb stort set lige rundt med de omkostninger, jeg havde med min bil. Jeg havde 4 km. til skole, så det var ikke et behov, men nu havde jeg jo fået den af mine forældre og staten ville ligesom give mig de her penge. Så jeg havde ikke noget incitament til ikke at tage imod den støtte.

IW: Men ville du have været ked af, hvis du ikke havde fået de penge?

IP: Det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror at jeg havde gjort op med mig selv, at der nok var andre, der skulle bruge de penge mere end mig. Men samtidig tror jeg også, at jeg ville syntes det var mærkeligt, hvis jeg var den eneste, der ikke fik SU. Hvis jeg ikke kunne ha fået SU, så tror jeg, at jeg var blevet tvunget til at arbejde noget mere, end jeg gjorde i forvejen.